
Tilmeld dig min nyhedsmail
Jeg udsender nyhedsmail ca. 1-2 gange pr. måned
Betina Maj
Personlig og spirituel vejledninger – Håndlæser – Healer – Afspændingsterapeut – Krops,- & Psykoterapeut
*Sessions – Kurser – Foredrag*
Jeg har så længe jeg kan huske, været drevet af min nysgerrighed på menneskets forskellighed. Hvordan vi bliver den vi er, vores evne til udvikling og bevægelse i livet samt brugen af vores spirituelle evner. Dette har ført mig til at arbejde med og uddanne mig indenfor områder, hvor der er fokus på det hele menneske og hvor menneskets personlige og spirituelle udvikling er i centrum.
I mit arbejde som vejleder, behandler og underviser tager jeg afsæt i mine kompetencer som Håndlæser, Terapeut og Afspændingspædagog samt min livslange spirituelle interesse, læring og fordybelse.
Mit udgangspunkt er, at vi selv er mestre i eget liv. Og som sådan ser jeg vejledning og behandling, som hjælp til selvhjælp. Min tilgang til mennesket er, at vi er hele mennesker, der består af krop, følelser, tanker og sjæl, som gensidigt indvirkerpå hinanden. Jeg benytter mig af forskellige redskaber og tilgangen kan være kropslig, mental eller via følelserne eller i en kombination af disse. Ved at skabe klarhed i hele vores ”system”, bliver vi mere harmoniske og sjælen får anledning til at komme i samspil med personligheden. Udvikling handler om, at tage ansvar for eget liv, at være opmærksom, bevidst og nysgerrig samt have lysten til, at bevæge sig i livet.